20. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Nikolaj Koppel græd foran sine børn

Nikolaj Koppel er gift med grafiker Sille Koppel. Sammen har de Simon, 11, og Emilie, 7.
Nikolaj Koppel er gift med grafiker Sille Koppel. Sammen har de Simon, 11, og Emilie, 7.
Foto: Birger Storm
’Talent 09’-dommeren er ikke typen, der græder ofte. Faktisk nærmest aldrig. Hans børn har kun oplevet det én gang.

Nikolaj Koppel er ikke mand, der går rundt med følelserne udenpå tøjet. Mens meddommer Hella Joof ofte åbner for vandværket, når de optrædende giver den gas i 'Talent 09', sidder Tivolis musikchef nok snarere med et underfundigt smil på læben. Tårer ligger simpelthen ikke til ham.

"For nylig spurgte mine børn: 'Far, har vi nogensinde set dig græde?' Og jeg fandt ud af, at det kun var sket én gang: Da jeg forstuvede foden under en fodboldkamp og spillede videre, så foden dagen efter gjorde så ondt, at jeg fik tårer i øjnene. Ellers har Simon og Emilie aldrig set deres far græde," indrømmer Nikolaj Koppel i Familie Journal.

Men de få tårer betyder dog ikke, at 'Talent 09'-dommeren er hård som sten. Netop hans to børn gør ham blød om hjertet: "Det er pragtfuldt at vågne op om morgenen og se, hvordan mine to børn bliver større og større for hver dag," fortæller 40-årige Nikolaj til Familie Journal og konstaterer med glæde, at han har en "dejlig tilværelse."

Læs mere om: