3. apr. 2009
Af af Signe Ravn

Nordkraft-forfatters nye bog roses

Jakob Ejersbo nåede før sin død at færdiggøre en trilogi, som Gyldendal udgiver i løbet af 2009. Første bind i serien får ros af anmelderne, der begræder, at forfatteren døde som kun 40-årig, da han netop havde etableret sig som en af de mest talentfulde
Jakob Ejersbo nåede før sin død at færdiggøre en trilogi, som Gyldendal udgiver i løbet af 2009. Første bind i serien får ros af anmelderne, der begræder, at forfatteren døde som kun 40-årig, da han netop havde etableret sig som en af de mest talentfulde forfattere herhjemme.
Foto: Morten Langkilde/Gyldendal
Første del af afdøde Jakob Ejersbos roman-trilogi får anmelderne til at juble. Læs her.

I 2002 kunne forfatteren Jakob Ejersbo glæde sig over, at hans roman 'Nordkraft' først blev en gigantisk bestseller og og så blev en succes som film tre år senere. Siden arbejdede han på en roman-trilogi, hvoraf første bind nu udkommer 8. april knap et år efter hans død af kræft som 40-årig.

Jakob Ejersbos roman 'Eksil' får et enigt anmelder-korps til at glæde sig over en solid og velskrevet roman. Jakob Ejersbo "…fastholder knivskarpt den nøgne, nøgterne prosatone i denne grumme historie om den fortræd, man kan gøre mod børn og mod et kontinent," skriver Berlingske Tidendes anmelder og giver fire stjerner.

Og de andre anmeldere følger trop: "…set under ét kan "Eksil" måle sig med "Nordkraft", måske nød jeg den faktisk mere," lyder det fra Jyllands-Postens anmelder, der også sender fire stjerner efter 'Eksil', mens Politiken konstaterer, at "Jakob Ejersbo har efterladt et storværk."

Læs mere om: