
Nu er det afsløret, hvor modellen Helena Christensen har sin evige skønhed fra

Tillykke med 80-års fødselsdagen. Sådan skriver Helena Christensen på sin Instagram til en række flotte billeder af sin mor.
Hun skriver desuden – på engelsk - at moren er højt elsket, fordi hun er så fuld af kærlighed.
Helena Christensen kommer også ind på sin mors fantastiske liv med fra en opvækst i Peru at flytte til Danmark, hvor Helena og hendes søster er vokset op – sammen med deres mor og far.

Mor tyssede
I dag er der også tre børnebørn og oldebørn på vej, samt mange skønne og utrolige historier, der skal fortælles.
Helena føler det velsignet at have sin mor ved sin side – og nævner, hvor sødt og mor-agtigt, det var, at 80-års fødselsdagsbarnet tyssede, da familien begyndte at synge på restauranten, hvor de fejrede fødselsdag.

Helena Christensen er selv 56 – og fylder 57 i næste måned. Hun arbejder stadig lejlighedsvis som model og har en imponerende karriere.

I 1986 blev hun – som 18-årig Miss Universe i Danmark, flyttede til Paris og fik en international karriere.
I de senere år har hun også arbejdet som fotograf og blandt andet leveret billeder til store modemagasiner.
Og det er tydeligt, at Helena ligner sin mor, når man ser de fine Instagram-billeder fra fejringen af morens 80-års fødselsdag.