Nu er Jens Okking blevet bisat

Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Den elskede skuespiller Jens Okking blev bisat fra Marmorkirken i København og med til højtideligheden var hans børn og flere nære kolleger.

Marmorkirken dannede en smuk ramme om den elskede skuespiller Jens Okkings bisættelse. Sognepræst Mikkel Wold var sammen med afdødes børn og familier med til at gøre højtideligheden til et passende farvel til et af de helt store navne fra dansk film, TV og teater.

Jens Okkings børn sagde farvel

I kirken læste Jens Okkings søn Mads Okking op fra "Goderne og Det Gode" af Villy Sørensen og senere stod sønnen Niels Okking for mindeord. Niels kaldte Jens for den bedste ven og for en far, der gav ham en fantastisk barndom.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Afdødes datter Silja sang til bisættelsen, og hendes vidunderlige stemme fortolkede en svensk vise på nærmest himmelsk vis. Det hele var utroligt rørende, og det var svært at holde tårerne tilbage. Både for medlemmerne af Okking-familien og for flere andre pressede tårerne sig på under det meste af ceremonien.

Mindetraktement nær kirken

Efter båren var ført ud af kirken, stod familien og vennerne meget længe og ventede, før der blev givet signal til, at rustvognen skulle forlade pladsen foran Marmorkirken. Familien Okking inviterede som afslutning på dagen alle fra kirken til et mindetraktement.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden