Ny TV-krig på vej
TV 2 vandt, og seerne tabte, da kanalen i efteråret sloges med DR1 og Talent 2008 om seerne. TV 2 valsede af med sejren takket være Vild med dans, men nu truer et nyt TV-slag. TV 2 lancerer et nyt underholdningsprogram et par uger før, at anden sæson af X Factor går i luften. Det melder B.T..
TV 2 håber, at programmet 'Hvem kan slå…?', kan samle flere seere end X Factor, der i begyndelsen af året samlede hele Danmark foran skærmen, og dengang gav 'Varm på is' baghjul. I 'Hvem kan slå…?' skal TV 2's egne stjerner skal konkurrere i alle mulige discipliner mod menige deltagere.
X Factor forventes at starte i slutningen af januar, mens 'Hvem kan slå…?' lanceres et par uger før i håb om at kapre seerne, før X Factor får en chance. "Det er rigtigt, at vi snart sender 'Hvem kan slå…?'. Mere ønsker vi ikke at sige lige nu," siger TV 2's programdirektør Palle Strøm til B.T..