Nybagt mor - Mascha Vang takker for lykønskninger
Den nybagte mor glædes over de mange tilkendegivelser og lykønskninger hun har modtaget, i forbindelse med at hun og Nicholas Kiesa blev forældre forleden.
Allerede Lørdag eftermiddag begyndte det at strømme ind med søde hilsner til det nybagte forældrepar, og den lykkelige mor er da heller ikke sent ude med en hilsen med tak.
På Maschas Facebook skriver hun: "Mange tak for alle jeres beskeder, hvor er I søde ?"
Selvom den første tid som småbørnsforældre godt kan blive en prøvelse, så virker den nybagte mor til at være ved godt mod og masser af overskud.
Således har Mascha haft tid til at filosofere over, hvem parrets lille nyfødte datter mon kommer til at ligne mest, når hun vokser op. Pa Maschas blog har hun lagt nogle søde billeder af sig selv og farmand som barn og voksen, med teksten - hvordan mon hun bliver?
Det var en stolt mor der forleden kunne fortælle, at den lille nyfødte vejer 2550 gr. og måler 48 cm. Altså en fin lille sag, som Mascha selv kalder sin datter.