19. nov. 2008
Af af Signe Ravn

Ørkenens Sønner tjener 60 millioner kroner

350.000 solgte billetter på turneen ?En sang fra de varme lande? har givet hver af de fire skuespillere i Ørkenens Sønner en indtjening på 15 millioner kroner, vurderer B.T..
350.000 solgte billetter på turneen ?En sang fra de varme lande? har givet hver af de fire skuespillere i Ørkenens Sønner en indtjening på 15 millioner kroner, vurderer B.T..
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Ørkenens Sønners lange turne har skæppet godt i kassen. Ca. 60 millioner kroner har kvartetten tjent.

Der bliver råd til rigtig store julegaver hjemme hos Søren Pilmark, Niels Olsen, Asger Reher og Henrik Koefoed i år. Som Ørkenens Sønner har de populære herrer nemlig tjent 60 millioner kroner på deres seneste turne "En sang fra de varme lande". Det anslår B.T.

"Uanset, om vi har tjent det beløb, som du siger, eller om vi har tjent mere eller mindre, vil jeg ikke kommentere beløbet. Hvad vi tjener er en privatsag og rager ikke andre," siger Niels Olsen til B.T.

"Med de mange billetter, som vi har solgt, kan enhver regne ud, at vi har haft en stor omsætning. Men vi har også haft mange udgifter forbundet med showet," nedtoner Niels Olsen, mens B.T. vurderer, at hver af de fire har tjent 15 millioner kroner hver, når udgifterne til showet er trukket fra.

Læs mere om: