Nikolaj Hübbe overrasker i sød video: Sådan har du ikke set ham før
- De går i stramt tøj.
- Det er for piger.
- Det er kedeligt.
Det er blot nogle af de svar, som balletmester Nikolaj Hübbe får, da han spørger danskerne om deres forhold til ballet i den video, som Det Kongelige Teater har delt på Facebook og som BILLED-BLADET har fået lov at bringe:
Nikolaj Hübbe inviterer til balletfestival
Årsagen til, at ”Vild med dans”-dommeren har været en tur med S-toget og i shoppingcentre for at tale med danskerne om ballet, er, at Den Kongelige Ballet til sommer holder balletfestival – og hele Danmark er inviteret med.
Det kommer til at foregå fra den 1. til den 9. juni i København, men som optakt til festivalen vil der i maj også være balletaktiviteter uden for København.
Balletoptakt i seks danske byer
Der vil blandt andet være en ballet-roadtrip i seks byer fordelt over hele landet.
Den skal få danskerne til at danse ballet på steder, hvor den slags normalt ikke foregår. Blandt andet på arbejdspladser og i storcentre.