2. feb. 2020
Af John Lautrup

Stig Elling: Sådan har Lisbet Dahl hjulpet mig

Stig Elling
Lisbet Dahl og Stig Elling
Foto: Aller Media
Stig Elling, netop diagnosticeret for Parkinsons, er som de fleste bange for døden, men Lisbet Dahl har overbevist ham om, at der er et liv bagefter.

Stig Elling, 72 år, har midt i sit livs krise fået megen støtte og opmuntring af sin nære veninde, Lisbet Dahl. Hans Parkinsons-sygdom har bragt vemod, tristesse og angst i den ellers så glade rejsemands sind. Og det er her, Lisbet Dahl kommer ind i billedet.

- Vi taler meget sammen, og Lisbet har hjulpet mig meget med gode råd. Hun er så positiv. Hun har fået mig til at se i øjnene, at der selvfølgelig er et liv bagefter. På den ene eller anden måde. Jeg kan ikke gennemskue i hvilken form. Men jeg tror ikke på, at vi kun er her for en enkelt gangs skyld, siger Stig Elling, som håber på et par gode år mere, efter at han er påbegyndt behandling for Parkinsons.

Lægen har stillet ham i udsigt, at han igen kommer til at gå og tale bedre, end han har gjort længe. Hans store drøm er atter at komme ud at rejse med ægtemanden, Steen Elling. Sygdom har de seneste tre år holdt dem hjemme i Danmark.

Læst stort interview med Stig Elling i BILLED-BLADET, som har kunnet købes fra torsdag den 30 januar.

Læs mere om: