17. maj. 2014
Af af Niels Burgos

Oh Land: Jeg græd i tre dage

Oh Land vækker  opsigt i Cannes med sit blå hår.
Oh Land vækker opsigt i Cannes med sit blå hår.
Foto: All Over
Sangerinden og mentoren fra "Voice Junior" får sin filmdebut i "The Salvation"; hvor hun spiller Mads Mikkelsens kone.

- Jeg græd som en pisket i tre dage, fortæller sangerinden Oh Land - med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius - om de barske optagelser til den nye danske western "The Salvation", der i disse dage bliver vist ved filmfestivalen i Cannes. Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun medvirker i en meget tragisk og hårdscene, der også psykisk tærede på hendes kræfter. - Det var en ekstrem intens scene. Jeg levede mig fuldstændig ind i rollen. Min krop reagerede, før jeg nåede at tænke. Jeg var skidebange og mit hjerte hamrede. Det hele virkede så virkeligt. Det tog tre dage at indspille scenen, og bagefter havde jegbuler, blå mærker og rifter over det hele. Jeg græd som en pisket i tre dage, fortæller Oh Land til Ekstra Bladet.

Heldigvis var der også tid til hygge og fest under optagelserne, der foregik i Sydafrika. - Både Mikkelsen og jeg har jo en baggrund som dansere, så vi dansede og sang rigtig meget sammen i pauserne eller efter dagens optagelser. Og jeg synes faktisk, at Mads Mikkelsen er en habil sanger. Han sang fuldstændig klokkeklart rent, siger Oh Land, der på lørdag kan ses i finalen i talentkonkurrencen "Voice Junior" på TV 2.

Læs mere om: