9. nov. 2015
Af af Maria Rode Olsen

Ole Henriksen designer jule-sweater

Ole Henriksen
Ole Henriksen har designet sin egen julesweater til Christmas Jumper Day, som han er ambassadør for.
Foto: Magasin
Ole Henriksen står sammen med seks andre danske kendte i spidsen, når Magasin og Dansk Folkehjælp bringer "Christmas Jumper Day" til Danmark.

Julesweateren har i mange år været en fast juletradition i udlandet, hvor flere berømtheder har både designet og båret den farverige højtids-trøje.

Nu skal Danmark være med, når Dansk Folkehjælp og Magasin i samarbejde introducerer "Christmas Jumper Day"-traditionen for danskerne.

Ole Henriksen designer selv

Ole Henriksen har ved siden af seks andre danske berømtheder designet sin egen juletrøje, der bliver solgt på en velgørenheds-auktion til fordel for Dansk Folkehjælp.

Sweatrene er hjemmestrikkede af strikkeentusiaster fra aktivitetscentret Sløjfen.

"Christmas Jumper Day" er fredag den 20. november, hvor Magasin og Dansk Folkehjælp opfordrer alle til at tage en julesweater på.

Du kan byde på de flotte sweatre her frem til den 19. november, eller købe en julesweater i Magasin, hvor 50kr. går ubeskåret til Dansk Folkehjælp.

https://imgix.billedbladet.dk/img_4136.jpg
Den flotte sweater, som Ole Henriksen har tegnet

Læs mere om: