5. maj. 2021
Af Karina Didriksen

Ole Henriksen: Mød ham i den gode sags tjeneste

Ole Henriksen
Ole Henriksen
Foto: Hanne Juul
I juni går cremekongen Ole Henriksen på scenen for at støtte et godt formål.

Ole Henriksen er ambassdør for den danske hjælpeorganisation Gadens Børn, og i juni afholder han et lille show i den gode sags tjeneste.

Det sker på et luksus-loppemarked til fordel for Gadens Børn i juni, hvor der både vil være modeshows og andre aktiviteter.

70-årige Ole Henriksen går på scenen med en miniudgave af sit ”Ole Glow Show”, der handler om hans positive tilgang til livet og hans gode forretningssans.

Får selskab på scenen

På scenen får cremekongen selskab af Gadens Børns stifter Pia Lindell Qwist og resten af ambassadørholdet. De vil tale om arbejdet i Gadens Børn, og hvad det betyder for de enkelte ambassadører at være en del af projektet.

På loppemarkedet vil der også være et lotteri, hvor man kan vinde lækre Ole Henriksen-produkter.

Ole Henriksen kan opleves på scenen søndag den 13. juni kl. 12.00 på BMW-forhandleren Jan Nygaards parkeringsplads og Experience Center, Firskovvej 33 i Lyngby.

Læs mere om: