13. maj. 2010
Af af Ken Richter

Ole Thestrup er gået på efterløn

Ole Thestrup
Ole Thestrup
Foto: Birger Storm
Ole Thestrup er mere populær end nogensinde, og der er ofte bud efter ham. Alligevel har han valgt at gå på efterløn ... sådan da.

Som skuespiller kan Ole Thestrup godt have perioder, hvor der ikke er noget at lave. I de uger og måneder, det kan dreje sig om, tjener han ingen penge, men hidtil har han klaret sig uden at få understøttelse.

- For nylig meldte jeg mig for første gang arbejdsløs, fordi jeg var ledig i to måneder. Hold kæft, alt det bøvl jeg skulle igennem. Så blev jeg sgu sur og søgte 25 job, og det var alt lige fra en glad sælger af lingeri til fundraiser hos Novo Nordisk. Det sidste job kunne jeg måske godt have fået og tjent meget mere end som skuespiller. Men det er jo ikke mig at skaffe penge til medicin, griner Ole med sin velkendte dialekt ude fra Djursland.

- Pludselig gik det op for mig, at jeg kunne gå på efterløn, og så tog jeg springet, forklarer Thestrup, der sidder afslappet i garderoben på Århus Teater. Her spiller han med i "Teaterkoncert Bob Dylan", der har verdenspremiere i den jyske hovedstad.

- Den løn, jeg får her fra Århus Teater, havner på en konto, som jeg får udbetalt, når jeg fylder 65. Dog højest 135.000 kroner, forklarer Thestrup om de indviklede regler for efterløn.

Læs mere om: