29. nov. 2011
Af af Hanne Rask

Oliver Bjerrehuus: Jeg slapper af sammen med mine børn

Oliver Bjerrehuus
Oliver Bjerrehuus
Foto: Birger Storm
Modellen Oliver Bjerrehuus lever et til tider stressende liv. Kun med børnene finder han ro.

Der er mange udfordringer i voksenlivet, når man stadig er en drengerøv.

- Der mangler disciplin i mit liv, siger han. Ikke fordi, han kommer en halv time for sent til vores (tredje) aftale, mere fordi det er voksent at have disciplin. Og det vil han gerne have. Et velfungerende familieliv og et job, der kræver ham hver dag. Det vender vi tilbage til. Først en præsentation af Oliver Bjerrehuus:

Virkelig sød fyr. Søn af Suzanne. Fræk drengerøv. Følsom familiefar. (Stadig) eftertragtet fotomodel og lige p.t. dommer i Kanal 4's "Topmodel".

Men især familiefar. Det med børnene, Oscar på snart 11 og Sigga på 1½ år, nyder han. Sigga er fars pige, og han og Oscar nyder at spille spil sammen og bare hænge ud.

- Jeg slapper af, når jeg er sammen med mine børn. Jeg leger meget med dem. Men jeg er også blevet en streng far, efter Sigga er kommet til. Før var Oscar prins. Nu er han slave. Han hjælper meget til, og det er nødvendigt, fordi Sigga kræver så meget opmærksomhed.

Egentlig vil Oliver helst gå i hi på denne tid af året og først vågne op igen, når det bliver lyst og varmt i vejret, men sådan er virkeligheden ikke. Det ved en far til to. Og legebarnet i ham vil da heller ikke undvære børnenes selskab. Men inde i Oliver findes også en mand, der føler sig gammel.

Læs mere om: