25. sep. 2008
Af af Signe Ravn
Oliver Bjerrehuus og Caroline Fleming i hed flirt
Oliver Bjerrehuus og Caroline Fleming er de seneste kendisser, der stiller op i en smykke-kampagne for firmaet Kranz og Ziegler.
Foto: Kranz & Ziegler
Oliver Bjerrehuus og Caroline Fleming optræder tæt omslynget i ny smykke-kampagne.
Det er meget muligt, at Oliver Bjerrehuus aldrig fik varmet dommerne op, da han medvirkede i Vild med dans, men når det kommer til at spille op til kameraet, er Oliver så absolut på hjemmebane. Det ser man i en ny kampagne for smykkefirmaet Kranz & Ziegler, som modellen medvirker i sammen med Caroline Fleming.
I en stor billedserie ses Oliver og Caroline i den ene intime situation efter den anden, og der er ingen tvivl om, at der er mere end almindelig god kemi imellem de to.
Det er ikke første gang, at smykkefirmaet vælger at benytte kendisser til sine kampagner. Tidligere på året var det 2900 Happiness-stjernerne Christiane Schaumburg Müller og Søren Bregendal, der var kampagne-ansigter.