9. apr. 2011
Af af Ulrik Ulriksen

Operachef Kasper Holtens store aften

Kasper Bech Holten
Kasper Bech Holten
Foto: Lars Laursen
Kasper Holten nød en af sit livs helt store aftener, da der var gallapremiere i Imperial på hans operafilm ”Juan”, som er baseret på Mozarts klassiker, ”Don Giovanni”.

I filmen roder kvindebedåreren Juan sig ud i den ene hede affære efter den anden. Kasper Holten elsker historien om den elskovssyge kavaler, men er mildest talt selv en helt anden type. Han er højst sin elskede Signe Fabri­cius' private Don Juan. Signe var naturligvis ved Kaspers side hele gallaaftenen.

Efter filmen blev Kasper, der til sommer stopper som operachef på Det Kgl. Teater, hyldet af kronprins Frederik og de mange andre gæster for sin debut som filminstruktør. Derefter blev der festet til et stykke ud på natten.

Snart rejser Signe og Kasper i øvrigt til London, hvor han har fået job som chef for operaen i Covent Garden. Også hun får travlt i det engelske.

- Vi glæder os meget til at flytte til London, hvor jeg skal arbejde som koreograf, men jeg flyver nok også hjem til København i ny og næ for at arbejde. Hvad angår det at stifte familie, så må vi se. Vi har ingen planer lige nu, sagde Signe til BILLED-BLADET, inden hun igen gav aftenens hovedperson sin fulde opmærksomhed.

Læs mere om: