
På ferie med datteren: Rasmine Laudrup-Dufours billede af lille Palma går lige i hjertet

Lykken var stor hos ægteparret Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour, da de i foråret blev forældre for første gang.
Deres lille datter Palma kom til verden den 31. maj og er netop blevet tre måneder.
De stolte forældre er i øjeblikket rejst på ferie med datteren.
Det afslører Rasmine Laudrup-Dufour i et opslag på Instagram, hvor hun har delt det sødeste billede af mor og datter.
Til billedet skriver Brian Laudrups datter, at billedet viser meget godt, hvordan Palma har det med at være på ferie på Mallorca – nærmere bestemt hovedstaden Palma de Mallorca.
Rasmine holder kærligt om lille Palma, som lyser op i et stort smil, der smelter alles hjerter.
Det dejlige billede af parrets datter kan ses lige her.

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour har tidligere udtalt, at datteren netop er opkaldt efter den spanske by Palma, som de har en særlig tilknytning til.
Rasmine Laudrup-Dufour er datter af den tidligere professionelle fodboldspiller Brian Laudrup og hans hustru, Mette, og familien har tilbragt mange ferier i Palma de Mallorca i hendes barndom.
