19. mar. 2012
Af af Thomas Flindt
Per Pallesen scorer millioner på boligsalg
Per Pallesen går hver aften på scenen i Gladsaxe Ny Teaters Dario Fo-forestilling ?De betaler ikke! Vi betaler ikke!? sammen Lisbet Dahl og Preben Kristensen.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespilleren har solgt sin bolig overraskende hurtigt og scoret millioner.
Det er i disse dage ikke nemt at komme af med sin bolig. Men selv om boligmarkedet er presset, er det lykkes Per Pallesen at sælge sin villa på Frederiksberg efter kun tre måneder - og med en klækkelig gevinst.
Revymanden købte ifølge OIS villaen i 1995 for 2.250.000 kroner. Den pris var næsten femdoblet, da villaen for nogle måneder siden blev sat til salg for 9,995 millioner kroner. Salgsprisen er endnu ikke oplyst, men den burde ligge tæt på den sidste udbudspris, som var knap 9,5 millioner.
Det vil sige, at skuespilleren angiveligt har fået en gevinst på over syv millioner kroner på salget af sin 245 kvadratmeter store Frederiksberg-villa.