22. jul. 2008
Af af Signe Ravn

Paris Hilton gæst hos Caroline Fleming

Paris Hilton tilbringer efter alt at dømme fem dage i Danmark i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Det vides endnu ikke, om Paris trækker i arbejdstøjet for en af de danske designere.
Paris Hilton tilbringer efter alt at dømme fem dage i Danmark i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Det vides endnu ikke, om Paris trækker i arbejdstøjet for en af de danske designere.
Foto: All Over
Paris Hilton kommer til Danmark i begyndelsen af august, og sammen med Claus Hjelmbak skal hun besøge Caroline Fleming.

Paris Hilton har for længst perfektioneret kunsten at tjene penge på at møde op, og nu skulle det være sikkert, at også Danmark får lov at opleve fænomenet Paris Hilton. Hotelarvingen lander nemlig i København sammen med Claus Hjelmbak mandag den 4. august. Det skriver B.T..

Anledningen til det celebre besøg er Copenhagen Fashion Week, men Paris Hilton skal også på sightseeing på Fyn, hvor der efter sigende også er fundet tid til en kop te arvingerne imellem, når Paris besøger Caroline Fleming på Valdemars Slot.

Gun-Britt, der satte hår på Paris forud for en fest i Scandinavian Style Mansion, er hyret til at tæmme lokkerne på den blonde stjerne under det fem dage lange besøg.

Læs mere om: