4. jul. 2015
Af af Luise Marie Bekker

Paul McCartney trækker kendte til Roskilde Festival

Eva Harlou skal se Paul McCartney på Roskilde Festival
EVa HArlou og Thomas Troelsen var blot nogle af de kendte danskere, der var taget til Roskilde Festival for at se ex-Beatlen, Sir Paul McCartney.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
For Eva Harlou og en masse andre kendisser er eks-Beatlen det absolutte højdepunkt på Danmarks største festival.

- Det er meget stort, siger Eva Harlou til BILLED-BLADET, da vi møder hende på Roskilde Festival.

Hun taler selvfølgelig om den koncert, hun skal overvære lørdag aften, hvor Paul McCartney spiller både sine egne og nogle af The Beatles' numre.

- Vi hørte The Beatles i mit barndomshjem, og Thomas (Troelsen, red.) er Beatles-fanatiker, siger den tidligere "X Factor"-vært, der netop har afsløret, at hun har droppet værtsjobbet for en tid til fordel for nye arkitektprojekter.

Det store trækplaster

Og Eva er ikke den eneste kendis, BILLED-BLADET har spottet på festivalen, som har taget turen til Roskilde for at høre Sir Paul McCartney.

Også navne som Nikolaj Lie Kaas, Adam Duvå Hall, Steen Stig Lommer og Sarah Grünewald fortæller, at de bruger deres lørdag aften blandt titusindevis af andre danskere for at høre McCartney.

Festivalen melder udsolgt lørdag på grund af det store navn, der gæster Danmark.

Læs alt om de kendte på Roskilde Festival torsdag i BILLED-BLADET.

Læs mere om: