8. mar. 2023
Af Julie Nolsöe

Pernille Aalund deler hjertevarmt øjeblik med sin Alzheimers-ramte mor

Pernille Aalund
Pernille Aalund
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Forfatter og tidligere innovationsdirektør, Pernille Aalund, deler nu et ømt og kærligt øjeblik med sin mor, som lider af Alzheimers sygdom

60-årige Pernille Aalund er forfatter og tidligere innovationsdirektør.

Gennem sin karriere har hun skrevet bøger om alt fra fysisk sundhed til mental styrke gennem bønner.

sine sociale medier deler hun også gerne ud af sin egen personlige livsstil, som indeholder både meditation, refleksion og fysisk bevægelse i naturskønne områder.

Også dele af sit privatliv deler hun åbenhjertigt ud af. Blandt andet fortæller hun med jævne mellemrum, hvordan hun og hendes mand, Kim Boye, formår at holde gnisten i parforholdet stærk.

Kærligheden taler sit helt eget sprog

På Pernille Aalunds Instagram, deler hun nu endnu en gang ud af et privat og særdeles stærkt øjeblik fra sit liv.

I en sød video ses både hun og hendes mor smilende og glade, mens Pernille med rolig og kærlig hånd påfører en form for creme eller serum på sin mors ansigt, mens hun afslappet tager imod den omsorgsfulde behandling fra datteren.

Også tidligere har Pernille Aalund givet et lille indblik i livet som pårørende til en Alzheimers-ramt.

I en skøn video fra september 2022 ses mor-datter-parret siddende tæt sammen.

- Min lille pige, lyder det fra moren, inden Pernille griber sin mors hænder og siger:

- Tak mor.

Til videoen skriver Pernille Aalund:

- Vores mor har alzheimers og mangler tit ord, men kærligheden taler sit helt eget sprog....

Læs mere om: