25. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Peter Aalbæk Jensen tilfreds med festival-udbytte

Peter Aalbæk Jensen fortæller til Ekstra Bladet, at han forventede, at Charlotte Gainsbourg vil snuppe prisen for bedste kvindelige hovedrolle. Prisen kombineret med massiv omtale er gratis reklame, der er millioner værd, mener filmmanden.

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Selvom ’Antichrist’ måtte nøjes med en guldpalme for bedste kvindelige hovedrolle, er Ålen tilfreds med udbyttet af festivalen i Cannes.

Det lykkedes ikke for Lars Von Trier at hente sin anden guldpalme ved årets filmfestival i Cannes. Trods massiv omtale var der ingen priser til den danske instruktør, der vendte snuden mod Danmark, mens hans kvindelige hovedrolleindehaver Charlotte Gainsbourg blev hædret for sin indsats i 'Antichrist'.

Peter Aalbæk Jensen havde dog forventet, at hans gode ven måtte gå tomhændet fra festivalen, men understreger, at Von Trier var glad på Charlotte Gainbourgs vegne: "Han har ringet og ønsket hende tillykke og har også sendt hende blomster. Det er sgu da rørende," siger Ålen til Ekstra Bladet.

"Og i løbet af festivalen har 'Antichrist' uden tvivl været den mest omdiskuterede film. Det har givet os gratis pr i hele verden for millioner af kroner. Så jeg sidder bare her og enormt lykkelig," fortæller Peter Aalbæk Jensen til avisen.

Læs mere om: