17. jun. 2023
Af Julie Nolsöe

Peter Belli med svær afsløring om sin stedfar: Blev straffet i dagevis som barn

Peter Belli
Peter Belli
Foto: Ritzau Scanpix
Sangeren Peter Belli gennemlevede en hård opvækt med en stedfar, som kunne finde på at afstraffe ham i dagevis som lille dreng

Peter Belli gik bort den 8. juni i en alder af 79 år efter længere tids sygdom.

Siden er det kommet frem, at han inden sin død havde medvirket i "Det sidste ord" med Mikael Bertelsen.

I programmet kommer de sammen rundt om store temaer i den folkekære sangers liv, herunder hans flotte karriere og hans store kærlighed til hustruen, June Belli.

Men også sværere emner kommer på tale - nemlig Peter Bellis barndom, som var alt fra ren idyl.

Sangeren fik en hårdt start på livet, da han kom til verdenen under 2. verdenskrig og var barn af en fransk far, som han aldrig har mødt, og moren Bodil Brandt, der siden flygtede til Danmark.

I Danmark fandt hans mor sammen med Fritz Belli, som Peter Belli fik sit efternavn fra - men desværre også har fået utallige tæsk af.

- Han var en ondskabsfuld, fordrukket stodder. Han slog og bankede mor. Og mig, selvfølgelig. Jeg slap ikke, forklarer Peter Belli i "Det sidste ord", og beskriver, hvordan stedfareren sørgede for at slå på steder på kroppen, hvor andre ikke ville kunne se, at han havde fået bank - eksempelvis direkte i nyrerne.

Straffet i flere dage

Stedfaren kunne også finde på at straffe den unge Peter Belli på andre måder end fysisk.

Flere gange er han blevet bedt om at ligge og stirre ind i en væg - nogle gange i dagevis.

- Noglegange brugte han eksempler som at smide mig i seng. "Vend dig om og kig ind i væggen. Og du skal ikke vende dig om og kigge ud. Du skal bare kigge ind i væggen", fortæller Peter Belli i programmet om de barske episoder.

Du kan se "Det sidste ord" med Peter Belli på TV 2 Play.

Læs mere om: