
Peter Myginds hustru deler rørende klip med Jytte Abildstrøm

I midten af december oplyste Peter Mygind og hans hustru Lise Mühlhausen, at Peters mor, .skuespiller og teaterleder Jytte Abildstrøm, 90, var kommet på hospice.
Selvfølgelig en svær tid for familien.

I familiens tanker
Og den folkekære skuespiller var da heller ikke glemt under familiens julefejring, kan man se i et rørende opslag, som Lise Mühlhausen har delt på sin Instagram.
I opslaget kan man se familien fejre jul og et enkelt klip viser også Jytte Abildstrøm i juleskostume i filmen "Flyvende farmor", der blev sendt på DR-kanalen Ramasjang.

"Julegodter 2024🌲
En jul hvor vi har passet ekstra godt på hinanden♥️ Håber I har haft en dejlig og kærlig jul⭐️♥️," skriver hun til billederne og klippene.


