Peter Tanevs Tour - Dag 4
188 km i modvind ... vi skulle finde på noget.
Søndag aften endte vi i Bremen, hvor vi sendte "Live fra Bremen" i TV 2 Vejret. Derudover var Carsten Werge igennem på Onside direkte. Det skulle han selvfølgelig ikke have lov at gøre uden lidt drilleri, så midt i hans reportage cykler vi igennem hans udsendelse. Vi synes selv, det var sjovt. Min kone synes bare, jeg er en drengerøv på 43.
Nå, men hver aften ender med en snak og en øl ved bagsmækken af vores servicevogne, og det gjaldt også i Bremen, men jeg kunne sgu ikke finde Elming. Gode råd var dyre. Jeg overvejede at lede efter ham nede i byens diskotekskvarter, men klokken var kun 21:30. Et kort øjeblik tænkte jeg, at det ikke nødvendigvis var en hindring, da der var én, der havde set ham gå ind på et rum for at få massage. "What?", tænkte jeg, "nu har han sgu igen været hurtig". Det viste sig dog hurtigt, at det var ikke Thai-massage med happy ending. Han havde blot lånt københavnerholdets massør ... ÆV.
Nå, men op på cyklen mandag morgen og 188 km mod Hengelo i Holland i modvind. Elming og jeg havde straks en plan: Vi finder holdet med Amin Jensen og lægger os i læ bag ham. Det må der være masser af, altså læ. Selv om vi ledte og ledte, og Amin burde ikke være svær at se eller finde i det flade Holland, jeg mener, det er jo lige før han er den højeste bakke i landet i disse dage, så kunne vi ikke finde ham. Derfor til plan B. Vi finder Carsten Werge. Han er jo kun lidt mindre end Amin, så her måtte der jo også være læ, og endelig efter nogle kilometer dukker han op ude i det fjerne. Der er ikke trådt mange gange i pedalerne, før vi er oppe ved Werge og skal nyde godt af læ fra hans brede skuldre - øhhh mave. Men vi finder hurtigt ud af, at hver gang der kommer et vindpust, bliver han skubbet lige så langt tilbage, som han lige har cyklet. Manden har jo ingen kræfter. VI forlader ham ved en hollandsk pølsevogn med 3 euro og bestiller 2 hotdog uden brød til ham.
Og endelig finder Elming og jeg læ for dagen, som I kan se på billedet her på siden. Dejlig skurvogn - og vi står der endnu.
Tirsdag hedder det 210 km, og vi er ved at få lidt ondt bagi. Mere om det i næste blog.