25. apr. 2023
Af Luise Marie Bekker

Pigen med knogler af glas: Derfor brød hun ud i gråd

Marie Holm Laursen.
Marie Holm Laursen.
Foto: Privat
Alt så så lyst ud for Marie Holm Laursen. Men lykken var kort.

Det så ellers så lyst ud for Marie Holm Laursen, som alle danskere kom på fornavn med, da man i 2014 kunne se hende i TV 2-dokumentaren "Pigen med knogler af glas".

Hun havde fået et brud på nakken, fordi det gav hende et sæt i kroppen, da hun blev forskrækket af tre kanonslag. Det fik det til at sige "knæk", som Marie selv beskriver det på sin Instagram-profil.

Det betød, at hun skulle gå med halskrave.

For nylig delte hun en video, hvor hun tager halskraven af.

På videoen, som BILLED-BLADET har fået lov at dele med jer læsere, stråler den 25-årige unge kvinde.

I hashtags har hun blandt andet skrevet #hverdagslykke og #livskvalitet.

Brækkede benet

Men lykken var kort.

For få dage efter var hun i studiet hos DR, hvor hun var i radioen, og på vej ud er hun så uheldig, at hun brækker sit underben.

"Jeg holder sammen på mig selv, indtil jeg kommer ud i bilen, hvor jeg bryder sammen i gråd. Fordi det gør ondt. Fordi jeg ikke magter det mere. Det er hårdt. heldigvis gik interviewet godt. Og jeg ved jo, at jeg også klarer et brækket ben. Selv om jeg nogle gange ville ønske, at jeg ikke skulle," skriver hun i et nyt opslag.

– Det er dejligt at være fri for halskraven og mega træls med benet, siger hun til BILLED-BLADET.

Marie lider af en sjælden form for knogleskørhed, som gør, at hendes knogler er skrøbelige som glas og splintres, når de brækker.

Hvilket er ofte.

Hun har ikke selv tal på, hvor mange gange hun har brækket noget i løbet af sit liv.

Læs mere om: