2. dec. 2022
Af Julie Nolsöe

Pilou Asbæk overrasker: Vil filmatisere skandaleramt danskers liv

Pilou Asbæk
Pilou Asbæk
Foto: Martin Høien
Skuespilleren vil lave en serie med udgangspunkt i bogen "Amdi bliver til", som handler om den retsforfulgte Tvind-stifter Mogens Amdi Petersen

Skuespiller Pilou Asbæk blev så begejstret for bogen "Amdi bliver til", som er skrevet af Rune Skyum-Nielsen og Thure Lindhardt, at han nu har købt filmrettighederne til den.

Det afslører han i et opslag på sin Instagram-profil.

- Kære venner…fantastiske nyheder Nogle gange i ens liv opstår der muligheder, som man bare må følge til dørs, indleder han sit opslag og fortsætter:

- Da jeg læste Rune og Thures sindssygt fascinerende og gennemresearchede bog om Amdi, måtte jeg simpelthen død og pine skaffe rettighederne til den med henblik på at lave en EPISK serie om en af de mest sagnomspundne karakterer fra den nyere Danmarkshistorie, nemlig Morgens Amdi Petersen.

Deler vandene

Mogens Amdi Petersen er sammen med flere andre ledende medlemmer af Tvind mistænkt for skattesvig for godt 100 millioner kroner.

I bogen "Amdi bliver til" får læseren ifølge Pilou Asbæk et "et yderst sjældent samt sandfærdigt indblik i en person, der om nogen har været med til at dele vandene, ikke kun i vores lille andedam, men også på verdensplan".

- Jeg har altid været fascineret af myten Amdi, men jeg anede ikke, hvor vild, visionær og uregerlig han var, allerede før han grundlagde Tvind, skriver Pilou Asbæk, som altså nu vil kaste sig over projektet om at lave fiktion ud af Mogens Amdi Petersens liv.

Læs mere om: