Mandag, 12. september 2022 - af Majken Munk

Afslørede dejlig nyhed til regeringsjubilæum: Nicolai Wammen skal være far igen

Nicolai Wammen

Nicolai Wammen

Foto: Hanne Juul
Finansminister Nicolai Wammen og hustruen Karen kunne ikke skjule familieforøgelsen til kongeligt gallataffel.

Den 51-årige finansminister Nicolai Wammen delte i weekenden en stor nyhed.

Han og hustruen Karen venter sig nemlig deres andet barn.

Gravid til gallataffel

Finansministeren og hans hustru var gæster ved gallataffel søndag i anledningen af dronning Magrethes regeringsjubilæum.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Her kunne det ikke skjules, at parret venter sig.

Karen var i en smuk grøn, gulvlang kjole, som viste hendes smukke gravide mave frem.

Nicolai Wammen med sin hustru Karen til gallataffel. 

Foto: Hanne Juul

Dagen forinden deltog finansministeren også i fejringen af Danmarks regent.

Endnu en søn

Nicolai Wammen og Karen blev gift i 2016.

Parret har i forvejen sønnen Christian fra 2020 sammen, mens Nicolai Wammen også har sønnen Carl fra et tidligere forhold.

Nu venter Nicolai Wammen og Karen sig endnu en søn, som forventes at ankomme senere på året, afslører ministeren på sin Facebook

- Vi vil gerne dele en stor nyhed fra vores lille familie. Karen og jeg bliver senere på året forældre til endnu en lille dreng. Vi glæder os helt vildt, og det samme gælder Carl og Christian. De kan næsten ikke vente på, at lillebror kommer til verden, skriver Nicolai Wammen.

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden