Torsdag, 1. november 2012 — af af Helle Skram de Fries

Anker Jørgensen savner stadig sin Ingrid

Anker Jørgensen med datteren Kirsten
Anker Jørgensen med datteren Kirsten
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Af alt, hvad Anker Jørgensen har nået i sit 90 år lange liv, er kærligheden størst. Kærligheden til hustruen Ingrid, der døde i 1997.

I 50 år var Ingrid, eller Ingse, som Anker Jørgensen, kaldte hustruen, ved sin mands side. I 1997 bukkede hun under for sygdommen ALS, der er en aggressiv version af sklerose. I dag, 15 år efter, har Anker Jørgensen stadig svært ved at forstå, at hans elskede Ingse ikke er her længere.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det fortæller han om i den unge journalist Jonas Wisbech Vanges bog "Anker Jørgensen og det forunderlige liv", der er udkommet i dag. Jonas Vange var i praktik, da han interviewede Anker Jørgensen til en artikel. Anker blev så glad for artiklen, at han selv bad den unge journalist om at skrive den sidste erindringsbog om Anker Jørgensen.

I bogen, der er udgivet på Lindhardt og Ringhof, fortæller Anker Jørgensen, hvordan det stadig giver et stik i hjertet, når han tænker på sin elskede Ingse.Han vidste godt, det ville blive sørgeligt, når hun døde.

- Men det er ikke sørgeligt, det er uforståeligt, fortæller han i bogen, fortæller han i bogen.

Datteren Kirsten husker, at Anker hver dag sagde til Ingrid "Jeg elsker dig" og gav hende et kys på eller et kærligt klap i måsen. Anker Jørgensen fortæller selv, at hustruen var en stor støtte som statsminister frue (hun brød sig ikke om betegnelsen "førstedame") - også selvom hun ikke kunne engelsk.

Der er gjort plads til Ankers navn på Ingrids gravsten på Vestre Kirkegård, men foreløbig klarer han sig fint på plejehjemmet i Saxogade, hvor han går mange krumbøjede ture med sine to stokke og ser det, han nu kan med sit svage syn.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden