11. jul. 2013
Af Lisbeth Grube

Anne-Mette Rasmussen er blevet mormor igen

Anne-Mette Rasmussen med datteren Maria og sit ældste barnebarn.
Anne-Mette Rasmussen med datteren Maria og sit ældste barnebarn.
Foto: Birger Storm
Anders Fogh Rasmussen og Anne-Mette Rasmussen har nu fem børnebørn.

Anne-Mette Rasmussen er vild med børn – og nu har hun selv en hel håndfuld i familien. Hendes ældste datter, Maria, har nemlig gjort hende til bedstemor igen.

- Så kom det femte barnebarn til verden. Martha og Marcus har fået en sød lillebror. Vi er stolte over hele den store familie!, jubler Anne-Mette Rasmussen på Facebook, hvor hun også offentliggør et dejligt foto af den lille ny sammen med sine søskende.

Se alle artikler om Anne-Mette Rasmussen

Faktisk er endnu et barnebarn på vej. Sønnen Henrik og hans kone, Kristina, kan blive forældre når som helst – måske på Anne-Mettes fødselsdag på lørdag. Dermed bliver det en sommer i børnenes tegn for Anne-Mette Rasmussen og gemalen Anders Fogh Rasmussen.

- Det er dejligt at være bedsteforældre og en stor oplevelse for os begge at se, hvordan vores børnebørn udvikler sig, har Anne-Mette Rasmussen sagt til BILLED-BLADET.

Læs mere om: