6. feb. 2011
Af af John Lautrup

Benedikte Kiær skal giftes

Benedikte Kiær og Lars Dam.
Benedikte Kiær og Lars Dam.
Foto: AOP
Kæresten Lars Dam tog fusen på Benedikte Kiær, da han pludselig faldt på knæ i Frankrig.

I sidste uge viste socialminister Benedikte Kiær, 41 år, sit hjem frem i "Kender du typen", og undervejs kom hun til at røbe, at hun skal giftes med sin samlever, Lars Dam, der arbejder på et autoværksted.

Nu fortæller hun BILLED-BLADET, at parret planlægger et sensommerbryllup i august i deres hjemby, Helsingør.

- Vi har ikke besluttet os for kirken endnu, og vi skal også lige have datoen afpasset med en italiensk restaurant, som vi er meget glade for, og hvor vi vil holde festen, siger hun.

Lars Dam, der har været gift før og er far til Simon på 10 år, tog fusen på Benedikte Kiær, da den lille familie i sommers var på ferie i bjergene nord for Montpellier i Frankrig.

- Han havde sørget for at pakke ringen og en cola til Simon, og pludselig skulle vi alle tre på aftentur. Da vi kom til en smuk udsigt, faldt han på knæ og friede, mens Simon grinende stod ved siden af og drak sin cola. Jeg havde nok forventet, at han ville spørge mig på et eller andet tidspunkt, men ikke lige på vores ferietur. Så jeg blev meget overrasket, men selvfølgelig sagde jeg ja, fortæller socialministeren.

Læs mere om: