Berørt Mette Frederiksen på tv: Jeg savner at kramme min far

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Efter en lang partilederdebat på tv kom tingene pludselig meget tæt på for statsminsisteren.

Efter knapt halvanden times politiske diskussioner under partilederdebatten på tv torsdag aften valgte en af værterne, Cecilie Beck, at stille alle partilederne et personligt spørgsmål: "Det har jo haft omkostninger for os alle sammen, og jeg kunne godt tænke mig at spørge jer allesammen helt personligt: Hvad er det første, I vil gøre, når alle disse restriktioner bliver ophævet?".

Ikke set far længe

Da det blev Mette Frederiksens tur, var det tydeligt, at hendes svar gjorde hende bevæget: "Hvis det er når, man må det hele igen, så er det at kramme min far, som jeg ikke har set i ... lang tid". 

Flemming Frederiksen med datteren - Danmarks statsminister
Foto: Ritzau Scanpix

Flemming Frederiksen med datteren - Danmarks statsminister

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Mette Frederiksen har altid haft et tæt forhold til sin 78-årige far. Da Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering sidste år, stod far også parat foran Christiansborg for at give sin datter et kram. Ved den lejlighed sagde Flemming Frederiksen til dr:

- Det er stort, men nu har jeg jo kendt Mette i rigtig mange år, og det er ikke noget, der kommer bag på mig. 

I de seneste tid har Flemming Frederiksen måttet nøjes med at følge sin datter på tv - og opleve hvordan hun har tacklet den historisk svære situation for Danmark. Så mon ikke, han også står klar med en stor krammer til sin datter, når situationen tillader det?

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden