5. mar. 2018
Af Juliane Olsen

Borgmester Benedikte Kiær venter sit andet barn

Benedikte Kiær og Lars Dam
Bendikte Kiær og Lars Dam
Foto: Lars H. Laursen
Helsingør-borgmester Benedikte Kiær venter sit andet barn med ægtemanden Lars Dam efter årelang fertilitetsbehandling.

Den 48-årige Helsingør-borgmester blev efter en lang kamp mor til sit første barn, sønnen Lauge, i starten af 2016.

Nu melder familielykken sig snart igen hjemme hos Benedikte Kiær og ægtemanden Lars Dam, for politikeren er nemlig gravid igen.

- I begyndelsen af september bliver Lauge storebror og Simon storebror for anden gang, skriver Benedikte Kiær på Facebook.

Familien glæder sig til nyt medlem

I et opslag, BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses et scanningsbillede af det lille foster, og borgmesteren understreger, at alt er godt indtil videre.

Alle i familien, der altså også tæller Lars Dams søn Simon fra tidligere ægteskab, glæder sig til, at bliver føjet et nyt medlem til snart.

Benedikte Kiær blev gravid for første gang i 2015 efter at have gennemgået flere spontane aborter, og herefter var det egentligt meningen, at ægteparret ville adoptere.

Ægteparret ville gerne have børn sammen

Men adoptionsprocessen blev trukket i langdrag, og derfor forsøgte parret sig med en ny fertilitetsbehandling, som altså gav pote.

Benedikte Kiær mødte sin mand Lars Dam, da hun var 37 år, og beslutningen om, at de gerne ville være forældre blev taget ret hurtigt herefter.

Desværre skulle der gå otte år, før de to kunne realisere denne fælles drøm første gang.

Læs mere om: