31. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Camilla Søe gik efter noget helt andet: Gift i en prinsessedrøm af en brudekjole

Camilla Søe og Jakob Engel-Schmidt
Camilla Søe er lørdag blevet gift med kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Hun troede, hun vidste, hvilken type brudekjole hun gik efter, men hun blev klogere undervejs.

Lørdag blev Jakob Engel-Schmidt og Camilla Søe gift i Birkerød Kirke, og parret har haft god tid til at forberede sig til den store dag.

Til september er det to år siden, at de i hemmelighed blev gift ved en helt privat og intim ceremoni, og parret har derfor længe vidst, at der var en større bryllupsfejring i vente, som også familie, venner og kollegaer skulle være en del af.

Camilla Søes prinsessedrøm af en brudekjole er købt hos Copenhagen Bridal. Hun regnede med, at hun skulle have en helt anden type kjole på, end den hun endte med at vælge.

- Jeg tænkte, det skulle være noget med blonder for oven og chiffon for neden, fortæller Camilla Søe, der i stedet gik i en helt anden retning.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

I stedet faldt hun for en anden type kjole, der har et meget klassisk snit og slæb. Satinkjolen med det voluminøse skørt er stropløs, men til gengæld har den nogle karakteristiske pufærmer, der nemt kan tages af og på.

Kjolen var til den lange side, så Camilla Søe havde fået den lagt lidt op fortil, så den var nemmere at gå i, og da hun trådte ud af kirken, kunne man spotte hendes karakteristiske, blå brudesko.

Mere om: