Det skal sundhedsminister Magnus Heunicke lave i sin sommerferie

Magnus Heunicke. 

Magnus Heunicke. 

Foto: Hanne Juul
Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke har, ligesom mange andre danskere, allerede lagt planer for sommerferien.

Ligesom sidste år har også de første måneder af 2021 været rygende travlt og præget af pandemien for sundhedsminister Magnus Heunicke, 46. 

Men heldigvis kan også ministeren sammen med hustruen, direktør Nina Groes og døtrene Ella, 16, og Rakel,13, ligesom de fleste andre danskere snart se frem til en afslappende sommerferie.

Magnus Heunicke sammen med hustruen Nina Groes. 
Foto: Hanne Juul

Magnus Heunicke sammen med hustruen Nina Groes. 

Magnus Heunicke med sin yngste datter Rakel til premiere på musicalen Waitress i maj i år. 
Foto: Mikael Rieck

Magnus Heunicke med sin yngste datter Rakel til premiere på musicalen Waitress i maj i år. 

I sommerhus

- Indtil videre er vores plan, at vi skal i vores sommerhus på Enø (øen ligger mellem Karrebæksminde Bugt og Karrebæk Fjord, red.). Der skal vi bruge et par uger foran grillen og læse bøger, hygge os og bare puste ud, fortalte ministeren, da BILLED-BLADET mødte ham under indvielsen af Herlev Hospitals nye Akuthus og Kvinde-Barn-Center, som også kronprinsesse Mary deltog i fredag.

Magnus Heunicke sammen med kronprinsesse Mary ved indvielsen på Herlev Hospital i fredags. 
Foto: Hanne Juul

Magnus Heunicke sammen med kronprinsesse Mary ved indvielsen på Herlev Hospital i fredags. 

Derudover glæder Magnus Heunicke sig også meget til en anden tur denne sommer.  

- Vi har en tradition med mine forældre og mine søskende og deres børn, at vi en gang om året tager et sted hen sammen - sidste år var det Bornholm. Denne gang skal vi til Nordtyskland, lige syd for øen Femern. Det er en times kørsel fra færgen i Puttgarden. Men der er også mange børn med, så det er godt, at vi ikke skal køre så langt. Og så kan vores unger være sammen med deres kusiner og fætre, forklarede han. 

Se vores tilbud på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden