Frankrigs ambassadør kan ikke få nok af Danmark
Danmark står François Zimerays hjerte meget nært. Han er faldet for Danmark og danskerne, og han har bedt om at blive længere. Det har han heldigvis fået mulighed for og nu ser frem til endnu et år i ambassaden og ambassadørboligen på Kongens Nytorv i København.
Danskernes store medfølelse
Herfra har han og hustruen udsigt til Kongens Nytorv og Nyhavn og tiden i Danmark har været dejlig. Danskernes store sympati og medfølelse i forbindelse med terrorattentaterne har gjort stort indtryk på François Zimeray og rørt ham dybt.
- Før jeg kom til Danmark, havde jeg en meget positiv fordom om landet, selv om jeg nærmest ikke kendte det. I dag føler jeg, at jeg har delt et af vigtigste øjeblikke i mit liv med hele den danske befolkning, og det er med til at skabe et stærkt bånd, fortæller François Zimeray.
LÆS MERE: Prinsesse Marie dybt berørt ved den franske ambassade
Tragiske begivenheder
Zimerays tid som ambassadør i Danmark har både været præget af tragiske begivenheder med terrorangrebene først i Paris i januar 2015, og en måned senere i København, hvor han selv var tæt på at miste livet. Igen i Paris i november 2015 og senest i Nice i juli i år.
François Zimeray er gift med Karine Beyersdorf-Zimeray, som pendler mellem København og Paris, hvor hun driver et kommunikationsbureau.