25. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Glæde hos Lars Løkke: Lykkelig familienyhed

Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen
Foto: Hanne Juul
Der er store ting i vente for Lars Løkke Rasmussen, der snart kan tilføje endnu en titel på cv’et.

Familien Løkke Rasmussen har i dén grad noget at smile af.

Tirsdag eftermiddag afslørede Lars Løkke Rasmussens søn, Bergur Løkke Rasmussen, nemlig på sin Instagram-profil, at han og kæresten Simone Spaanberg venter sig en lille dreng til oktober.

BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele opslaget med jer læsere.

Det betyder altså ikke bare at de to snart kan kalde sig forældre, men også at Lars Løkke Rasmussen og Sólrun Løkke Rasmussen snart kan kalde sig for farmor og farfar.

Titler som Bergur Løkke Rasmussen glæder sig til at give til sine forældre.

I opslaget skriver han ligeså ganske kærligt om kæresten Simone.

Han takker hende for at gå igennem alt det en graviditet nu kan byde på af både kvalme, spændende spisevaner og hormoner, og glæder sig til at fortsætte deres livshistorie sammen.

Den præcise terminsdato afslører Bergur ikke i opslaget.

Det er Sólrun og Lars Løkke Rasmussens første barnebarn.

Læs mere om: