15. jan. 2022
Af John Lautrup

Helle Thorning-Schmidt: Dronningens store bedrift

Helle Thorning-Schmidt
Helle Thorning-Schmidt
Foto: Aller Media
Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister, kalder det "meget imponerende", at dronning Margrethe har holdt sig på toppen i 50 år.

Helle Thorning-Schmidt, Danmarks statsminister fra 2011 til 2015, beundrer, at dronning Margrethe har formået at befæste monarkiets stilling i Danmark. Det gør hun i sine hyldestord til dronningen i BILLED-BLADET, der udkom torsdag den 13. januar - dagen før dronning Margrethes 50 års regentjubilæum.

- Det er meget imponerende at holde sig på toppen i 50 år. Og det særlige er, at dronningen har gjort det på en måde, hvor hun har formået at styrke kongehuset. Det kan man ikke sige om så mange andre kongehuse i Europa, siger Helle Thorning-Schmidt blandt andet.

- Det er en meget stor bedrift efter 50 år som regent at stå i en situation, hvor et kæmpestort flertal af befolkningen ikke kunne drømme om, at vi ikke skulle have et monarki i Danmark. Selv om det på mange måder er en gammeldags institution. Det er dronningens fortjeneste, at vi har et monarki, som folk virkelig sætter pris på, tilføjer Helle Thorning-Schmidt.

Hun er en af de fem nulevende statsministre, der hylder dronningen i BILLED-BLADETs store jubilæumsnummer. De øvrige er Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og den nuværende regeringsleder, Mette Frederiksen.

Læs mere om: