Helle Thorning-Schmidt privat: Jeg er den skrappe derhjemme
Et stort ønske gik i opfyldelse, da Helle Thorning-Schmidt som 29-årig blev mor til datteren Johanna. I dag er hun mor til to teenagepiger – og Danmarks første kvindelige statsminister. Men hun forsøger stadig at leve et helt almindeligt familieliv, hvor hun minder sine døtre om lektier og deres daglige pligter.
Når Helle Thorning-Schmidt træder ud af ministerbilen og går ind i sit rækkehus på Østerbro, smider hun som det første blazer-jakken og de høje hæle. Så trækker hun i cowboybukser, T-shirt og sutsko. Udenfor på den anden side af hoveddøren vogter PET, men indenfor er hun ikke statsminister. Når hun kommer hjem, er hun mor og ægtefælle.
I dag er hendes døtre, Johanna og Camilla 16 og 13 år. Travle teenagere, som for det meste er omgivet af veninder i sofaen, når Thorning kommer hjem. I den sofa er der ingen, der lader sig mærke af, at moderen i huset faktisk er den, der bestemmer her i landet.
Lykkeligt at blive mor
– De driller mig virkelig meget. Jeg bliver nok mobbet hver dag. Det er sundt. Tit handler det om, at jeg siger tingene på en gammeldags måde, eller at jeg bruger nyt slang forkert, griner Helle, da hun møder Ude og Hjemme til et interview om den rolle, som hun ønskede sig brændende, længe inden hun havde drømme om at blive Danmarks første kvindelige statsminister: Rollen som mor.
– Jeg kan sagtens huske den dag, jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Det var helt vildt fantastisk. Jeg var 29 år, og jeg vidste, at jeg ville have børn, og at jeg havde fundet den rigtige mand. Men jeg blev også lidt forskrækket, og jeg fattede det ikke helt. Det gjorde jeg nok først, da Johanna var der. Det var en kæmpe omvæltning og en helt ny fase i vores liv.
Hun husker en hektisk tid
Thorning husker tydeligt den hæsblæsende følelse af at styrte ud ad døren i jagten på ikke at være den sidste til at hente, da hun stadig var småbørns-mor.
– Inden jeg stillede op (til formandsposten i Socialdemokratiet, red.), tænkte jeg meget over, om jeg kunne have så små børn og være formand samtidig. Det var af og til meget presset. Men det er det jo for tusindvis af kvinder hver dag, siger Thorning, som selv voksede op i en lejlighed i Ishøj med en mor, der både tog en ekstra uddannelse og steg i graderne på jobbet, selv om hun var enlig.
– Jeg har svært ved at se, hvordan det skadede os børn, at min mor arbejdede meget. Jeg håber heller ikke, det skader mine. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre.
Helle kender alt til dårlig samvittighed
Selv kender hun dog udemærket til den dårlige samvittighed, som ingen mor nok kan sige sig fri fra. Men når den begynder at lure inde bag statsministerens målrettede ydre, har hun lært at stoppe op.
– Nogle siger, at man skal glemme sin dårlige samvittighed. Det går jeg slet ikke ind for. Samvittighed er jo noget inde i en, som man skal lytte til.
Især husker hun en svær periode, mens børnene var små, hvor hver morgen gik galt.
– Det endte altid med skrig og skrål, og en eller flere af os, der løb ud ad døren og kom for sent. Vi var nærmest stressede, inden vi kom ud ad døren. Jeg blev simpelthen så ked af, at vi startede dagen på den måde uden at få talt med hinanden. Hvorfor skulle vi have sådan nogle morgener? Så slog det mig, at vi kunne stå et kvarter tidligere op. Og at vi kunne lægge tøj frem og pakke vores tasker aftenen før. Det lyder banalt, men det hjalp så meget.
Børnene skal hjælpe til
At morgenerne hos statsministeren ser ud ligesom hos naboerne, kommer måske bag på de fleste. Men hendes privatliv er faktisk overraskende normalt. Hjemme hos hende er der ingen au pair. Eller køkkenpersonale. Eller særlige privilegier for børnene. De to piger har fast tjansen med at lægge familiens rene vasketøj sammen, ligesom de hver dag skal hjælpe til, når opvaskemaskinen skal tømmes, bordet skal dækkes, eller badeværelset skal gøres rent.
– Nogle gange synes jeg, at jeg skal sige det lidt mange gange til dem, men de er nu gode til at hjælpe. Vi er jo en husholdning, hvor vi alle sammen har et ansvar. Jeg er nok den skrappe hjemme hos os. Det er nok fordi, jeg har en mening om ALT.
Sådan er statsministerens teenage-regler
Lektier
– Jeg spørger hver dag, hvilke lektier de har for. De synes helt sikkert, jeg er for meget efter dem. Men jeg er lidt gammeldags og synes, det er vigtigt, at man gør sit bedste. For mig handler det ikke så meget om karakterer, men om, at man skal gøre sig umage.
– De skal selvfølgelig have deres private rum, men en gang imellem spørger jeg, om jeg må se Camillas Facebook-profil. Bare for at se, hvad der sker. Jeg har stærke holdninger til, hvilke billeder unge piger skal lægge ud. Mine børn er meget fornuftige, men vi taler da om andre piger, der lige trækker bh-stroppen ned og lægger et billede ud. Det er jeg meget imod.
Pligter
– Det er vigtigt, de har pligter, for vi er nødt til at hjælpe hinanden. Pigerne har ansvaret for at folde rent vasketøj sammen og skal desuden hjælpe til med hverdagens pligter som at tømme opvaskemaskinen og dække bord. Hvis huset bliver lidt kaotisk, tager vi også lige 20 minutter sammen, hvor vi hjælper hinanden med at rydde op.
Fester
– Jeg synes, man skal holde igen med alkohol, så længe man kan. Men vi prøver at lære vores børn mådehold i stedet for forbud, når det handler om alkohol. For man må jo erkende, at på et tidspunkt starter det. For mig er det vigtigt at være åben om det, og vi ved nogenlunde, hvad der sker. Tror jeg. Teenagere fortæller selvfølgelig ikke alt, men jeg har en god fornemmelse.
Lommepenge
– Vi giver lommepenge, og Johanna har et fritidsjob. Det synes jeg er rigtig fint. Jeg havde selv en masse fritidsarbejde. Jeg gav lektiehjælp, gjorde rent og arbejdede i grillbaren i Bilka.