
Højgravide Caroline Stage strålede til nytårskur: Bar kappe med slæb og metal nitter

Kongeparret er værter for nytårstaffel og -kur 1. januar traditionen tro.
Her deltager repræsentanter for det officielle Danmark, Folketingets formand og hoffet.

Caroline Stage, der er minister for Digitalisering, så stilfuld ud, da hun var deltog i nytårstaffel og -kur 1. januar.
Ministeren er højgravid, da hun er sat til januar.
Hun var i en lang, sort kjole i silkejersey med en kappe.
Kappen har et stort slæb og markerede skuldre.
Den er i sort chiffon besat med sorte metal nitter og pipes over hele kappen.

Caroline Stage havde et par lange, sorte handsker på til kjolen.
Kjolen er lavet af Soeren Le Schmidt.

Det er ikke overraskende, at Caroline Stage har valgt en kjole fra designerens hånd. Hun var også i Soeren Le Schmidt til nytårstaflet i 2025.
Det var dog lidt en modsætning til årets kjole, da den var helt hvid corsagekjole med asymmetrisk snit.
Caroline Stage afslørede i begyndelsen af september, at hun var gravid.
Ministeren venter sig en pige i slutningen af januar.
Caroline Stage har i forvejen en datter med sin bedre halvdel Rikke Holm, der også har to børn fra et tidligere forhold.
Dermed bliver der i 2026 altså hele fire børn hjemme på matriklen hos parret.
