9. jul. 2012
Af af Karina Didriksen
Inger Støjberg skal skilles
Inger Støjberg
Foto: Jesper Sunesen
Kærligheden holdt ikke mellem Inger Støjberg og hendes mand
Inger Støjberg og journalisten Jesper Beinov forelskede sig for otte år siden, og to år senere blev de gift. Men lykken holdt ikke, og nu skal parret skilles, skriver Ekstra Bladet.
- Vi har haft mange rigtig gode år sammen, og nu er vi blevet enige om at gå hver til sit, fortæller Inger Støjberg til eb.dk.
Den 39-årige venstrepolitiker og tidligere beskæftigelsesminister understreger, at bruddet ikke har været dramatisk.
- Det er sket i enighed og helt udramatisk. Vi er fortsat de bedste venner, fastslår politikeren til eb.dk.
Parret fik ingen børn sammen.