21. jul. 2015
Af af Casper Nielsen

Inger Støjberg til nattefest i Cirkusrevyen

Inger Støjbjerg
Politikeren Inger Støjbjerg indtog scenen under mandagens opførsel af Cirkusrevyen.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Integrationsminister Inger Støjberg tog en sød hævn over Ditte Hansen, da hun gik på scenen i nat, og parodierede Cirkusrevyen-stjernen i årets festlige personalerevy.

Inger Støjberg viste nye sider af sit talent, da hun i nat fik hele holdet fra Cirkusrevyen til at knække sammen af grin.

I Cirkusrevyen er det ellers Inger Støjberg selv, der bliver gjort til grin.

Det sørger Ditte Hansen for i en festlig parodi, men ved personalerevyen indtog den ægte Inger Støjberg scenen.

Ditte Hansen fik tørt på

Og så kan det ellers nok være, at Ditte Hansen fik tørt på.

-Ditte er så bysmart, Hun får ordnet sit hår hos den fine Peter Aagard. Næh i Hadsund, hos ”Knold og Tot”, hvor jeg får lavet mit hår, der kan man få lavet en billig koldpermanent, der holder. Det er for os, der ikke ønsker at ligne en høstak, sagde Inger Støjberg blandt meget andet fra scenen.

Alt blev naturligvis leveret i den rette, selvironiske ånd, og bagefter var der også kun dyb respekt fra Ditte Hansen og resten af Cirkusrevyens hold.

Skuespillerne var imponerede

Både Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard var imponeret over, at Inger Støjberg kunne huske teksten, som Rene Fuglsang havde skrevet til hende, og som hun kun indimellem måtte skæve til på sin mobiltelefon, som hun havde med på scenen.

-Jeg har aldrig før stået på en rigtig scene. Sidst var da jeg spillede amatørkomedie som helt ung i Hjerk, hvor jeg kommer fra, sagde Cirkusrevyens nye politiske ”stjerne” bagefter.

Læs mere om: