15. sep. 2014
Af Karina Didriksen

Jens Otto Krag ville være fyldt 100 år i dag

Jens Otto Krag sammen med hustruen Helle Virkner og deres to børn, Jens Christian og Søsser, i 60'erne.
Jens Otto Krag sammen med hustruen Helle Virkner og deres to børn, Jens Christian og Søsser, i 60'erne.
Foto: AOP
Den tidligere socialdemokratiske statsminister, der var gift med Helle Virker, kunne mandag være fyldt rundt.

Jens Otto Krag blev født den 15. september 1914 i Randers, og Danmarks tidligere socialdemokratiske statsminister kunne dermed være fyldt 100 år i dag mandag.

Inden han blev valgt til statsministerposten i 1962, havde han blandt andet været handelsminister, økonomi- og arbejdsminister samt udenrigsminister.

Jens Otto Krag var statsminister fra 1962-1968 og igen fra 1971-1972.

Ægteskabet med Virkner

Udover hans politiske liv, så huskes han nok især for sit ægteskab med en af Danmarks mest kendte skuespillerinder, Helle Virkner.

Politikeren havde været gift med Eva Birgitta Tengroth fra 1950-1952, og uden for ægteskabet fik Jens Otto Krag sønnen Peter Hansted i 1953 med Lisbet Hansted.

Derefter mødte han Helle Virkner. De blev gift i 1959 og fik to børn, Astrid Helene, kaldet Søsser, og Jens Christian. Deres ægteskab blev opløst efter 14 år i 1973.

Blev kun 63 år

Fem år efter skilsmissen blev Jens Otto Krag fundet livløs i sit sommerhus i Skiveren. Han var blevet ramt af en blodprop og døde kun 63 år gammel den 22. juni 1978.

Han er begravet på Vestre Kirkegård i København.

Helle Virkner døde 83 år gammel i 2009, mens datteren Søsser Krag døde i juli 2014.

Læs mere om: