
Læs også
Pia Kjærsgaard til bryllupsfest: Matchede med ægtemanden Henrik i syrenfarvet sæt
Pia Kjærsgaard har haft mange titler gennem årene, og nu har hun fået endnu en.
Den 78-årige folketingspolitiker er blevet oldemor, skriver hun på Instagram.
Til et bedårende billede af en lille babyhånd skriver Pia Kjærsgaard, at den lille guldklump har fået navnet Eddie, og at det er en kæmpe gave, at han er landet hos dem.
Tidligere har Pia Kjærsgaard fortalt ugebladet HER&NU om lykken ved at blive oldemor.
- Vi er simpelthen så lykkelige og glade. Det bliver et efterårsbarn i september, og det bliver en lille dreng. Det er så dejligt, for vi har jo fire piger i børnebørnsflokken, så det bliver sjovt med en lille gut, sagde Pia Kjærsgaard til ugebladet i foråret.
Pia Kjærsgaard og manden Henrik Thorup er selv forældre til Nan og Troels.