
Kan hun mon holde sit ord? 78-årige Pia Kjærsgaard lover det

Pia Kjærsgaard var en af dem, der stillede op i regionsrådsvalget, der løb af stablen i midten af november.
Det har været en hård tid for hende, hvor valgkampen har krævet kræfter.

- Det har været slidsomt, fordi det er hårdt. De der kommunalvalg og regionrådsvalg ligger fast i vinterperioden, så det er koldt, men jeg vidste jo, hvad jeg gik ind til, for jeg har prøvet det så mange gange. Men derfor er det jo dejligt, at det er endt godt. Det er jeg utrolig glad for, fortæller Pia Kjærsgaard, da BILLED-BLADET møder hende og manden Henrik Thorup til ”Året der gak”.

Hun endte med at blive valgt ind i Region Østdanmark med imponerede mange personlige stemmer.
På trods af så godt et valg lover hun, at det bliver hendes sidste.
- Det her er mit sidste valg. Det lover jeg! Så derfor er det superdejligt at få så mange stemmer. Jeg er den, der har fået allerflest stemmer af alle kandidater. Jeg havde ikke forestillet mig det. Så det er en god måde at sige tak for dansen, fortæller hun med et smil.
Undervejs i valgkampen har Pia Kjærsgaard gjort brug af små videoer med budskabet om, at folk skulle stemme på Pia for Henriks skyld.
I videoerne var Henrik blevet sat til at støvsuge eller noget andet husligt.
Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup ser da også positivt på, at hun har fået så godt et valg.
- Det er da godt. Hun har i hvert fald rigeligt at lave. Jeg tror, det bliver spændende. Jeg har jo selv været i regionen for et par år siden. Der havde jeg været der i tre perioder, så jeg kender godt, hvad der foregår, fortalte han.
