11. dec. 2013
Af dkeditorial

Kendte komikere gør grin med Helle Thorning-Schmidt

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/35794.jpg
Den danske statsminister er på hele verdens læber, efter at hun tog et selvportræt med Obama til Mandelas mindeceremoni. Deltag i debatten.

Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt er ikke kun på alle folks læber - hun er også havnet på alverdens forsider, efter at hun under mindeceremonien for Nelson Mandela tog et meget omdiskuteret selvportræt.

På billedet står hun i midten, mens USAs præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron smiler på hver sin side. Det er Helle Thorning-Schmidt, der selv tager billedet - det kaldes "en selfie".

Billedet fik hele verden på den anden ende, og der er MANGE og ikke mindst delte meninger om billedet, fordi det er taget under en mindeceremoni, hvor der dog blev sunget og danset til ære for Mandela på tilskuerpladserne.

"Der er jo ingen, der er døde"

De danske komikere må antages at have fået masser af godt stof til deres kommende show. På Twitter har flere af dem kommenteret billedet:

- Ro på nu. Det KAN også være Obama eller Cameron, der VILLE have det selfie, og så var Helle den eneste med strøm på mobilen, skriver Lasse Rimmer.

- Måske skal vi ikk være så hårde ved Helle. Jeg napper også altid et #selfie når jeg ser frank hvam på kontoret, skriver Jonathan Spang

- Sikke et postyr. Gør lige meget ud af et selfie – der er jo ikke nogen, der er døde, skriver Christian Fuhlendorff.

Masser af nye Thorning-fans

- Slap dog af. Jeg ville selv nappe en selfie med Barack Obama til min egen begravelse, skriver Peter Falktoft fra P3-programmet Monte Carlo.

Om man kan lide selfie-billedet eller ej. Det har været en stor succes for Helle Thorning-Schmidt, der på bare 12 timer har fået over 1000 nye likes på Facebook.

Hvad synes du om, at statsledere gør den slags til en mindeceremoni? Er det sjovt eller forkasteligt? Deltag i delbatten ved at like BILLED-BLADET på Facebook.

Læs mere om: