Kort forhold gjorde Peter Mogensen til far til fire

Peter Mogensen.

Peter Mogensen.

Foto: Lars. H. Laursen
Den politiske kommentator blev for halvanden måned siden far til en datter - moderen havde han et ganske kortvarigt forhold til.

Det var bestemt ikke planlagt, at politisk kommentator Peter Mogensen skulle være far til fire, men en opringning sidste år i maj ændrede hans status som fraskilt far til tre børn på 13, 11 og 5 år.

Nu var der nemlig endnu et barn på vej - resultatet af en kort affære med en 35-årig kvinde, han knapt kendte, men som altså ønskede at beholde det barn, hun efter mødet med Peter Mogensen skulle være mor til.  

Den politiske kommentator, der blev skilt for fire år siden, fortæller sin historie i denne uges ALT for damerne.

Selv om omstændighederne ved Peter Mogensens status som nybagt far er specielle, er han der for barnet, og med den indstilling er Peter Mogensens nye datter Maali kommet på navneskiltet på hans hoveddør. Hun kan regne med ham som far!

- Om du vil det eller ej, så fylder du vanvittigt meget inde i hovedet på sådan et barn, også når det vokser op. Mine forældre døde for en del år siden, og hold da op, hvor gik det op for mig, hvor meget de fyldte. Derfor kunne jeg simpelthen ikke se en option, der hed, at jeg tjekkede ud, fortæller Peter Mogensen, der sammen med Maalis mor har været fælles om at finde et navn til deres nu halvanden måned gamle datter.

Var ikke med til fødslen

Peter Mogensen var ikke med til sin datters fødsel.

- Langt hen ad vejen synes jeg, det gav sig selv, fordi vi jo dybest set ikke kender hinanden. Og en fødsel er sgu et eller andet sted en ret intim affære, så det var logisk, hun tog en veninde med.

Dagen efter fødslen så Peter Mogensen sin datter.

- Det hele blev sgu ret ligegyldigt, for jeg blev bare så glad, fortæller Peter Mogensen, der ser Maali hver onsdag og håber, at hun på længere sigt kan være hos ham en weekend om måneden.

Peter Mogensen har fælles forældremyndighed med Maalis mor, men alligevel påtænker han at få lavet en faderskabstest ved lejlighed.

- Når vores datter vokser op i denne lidt specielle konstruktion, må selv den mindste tvivl - ikke mindst hos hende - udelukkes. Det er nok først om nogle år, hun rigtigt begynder at gruble over livet, men det gælder om at gøre livets vilkår så klare og enkle for hende som muligt, fortæller Peter Mogensen i interviewet til ALT for damerne.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden