6. nov. 2015
Af af Ken Richter

Lars Løkke Rasmussen søger hjælp til sit julekort

Måske bliver det dit foto, som Lars Løkke Rasmussen bruger til sit officielle julekort.
Måske bliver det dit foto, som Lars Løkke Rasmussen bruger til sit officielle julekort.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Lars Løkke Rasmussen opfordrer danskerne til at sende julebilleder, som han vil bruge til sit officielle julekort.

Måske kommer dit billede til at stå på kaminhylden hos præsident Obama, eller det ligger på spisebordet hos Angela Merkel.

Chancen er opstået, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen er flittig til at sende julekort til sine kolleger rundt i verden, og i år vil han prøve noget utraditionelt. Derfor opfordrer han danskerne til at sende deres bedste vinter- eller julebillede til ministeriet, og det valgte motiv vil så pryde årets julekort fra landets statsminister.

Send dit foto til Lars Løkke Rasmussen

Fristen for at deltage er kort, for senest tirsdag 10. november skal du have været gennem dine arkiver og maile det perfekte motiv til julebillede@stm.dk. Du kan kun deltage med ét billede, og du skal også lige forklare, hvorfor du har valgt netop det motiv. Vedkommende, der har taget det valgte foto, kan så til gengæld glæde siger over, at billedet kommer rundt til alle statsministerens kontakter i ind- og udland med ønsket om en glædelig jul.

Læs mere: Sólrun stadig forelsket i Lars Løkke Rasmussen

Læs mere om: