2. feb. 2024
Af Caroline Andersen

Lars Løkke Rasmussen taler ud om kongens udvikling: Det er helt andet gear

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Video: Kaspar Wenstrup / Journalist: Marianne Singer.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har ledsaget kong Frederik på sit første udlandsbesøg som Danmarks regent. Udenrigsministeren fortæller nu, hvordan har set en udvikling i den nye konge.

Kong Frederik kan snart se en ende på sit første udlandsbesøg som Danmarks regent.

Han har netop lagt vejen forbi Polen, hvor han har deltaget i et erhvervsfremstød, hvor hele 38 virksomheder har deltaget. Undervejs har kong Frederik været ledsaget af blandt andet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen havde bidt mærke i den udvikling, som kong Frederik har gået igennem efter, at han er blevet konge.

Det fortæller han til en af BILLED-BLADETs udsendte, da vi møder ham til en Grand Dinner i Kubicki-arkaden ved Kongeslottet i Warszawa.

– Alle mennesker udvikler sig (...). Når man kører hele filmen igennem, så kan man i den grad se en mand, der har udviklet sig, som alle mænd forhåbentligt udvikler sig. Det er jo godt at komme op i 50'erne, og så hviler man mere i sig selv, og man har prøvet mange ting før. Man går til tingene med en større ro, og ikke større selvfølgelighed, men mere naturlighed, fortæller Lars Løkke Rasmussen til BILLED-BLADET, hvor han også fortæller, at det har været en positiv oplevelse at deltage i erhvervsfremstødet med kongen.

Lars Løkke Rasmussen kan også fortælle, at han på rejsen har oplevet en helt anden interesse fra pressen end tidligere.

– Der er stor interesse. Det var der også, da man rejste med kongen, da han var kronprins. Men det er lige kommet op i gear. Det kan man blandt andet mærke på de lokale journalister, der er til stede, mængden af dem, deres interesse og deres nysgerrighed, siger Lars Løkke Rasmussen til BILLED-BLADET.

Læs mere om: