11. nov. 2009
Af af Helle Skram de Fries

Lene Espersen blev årets Blæksprutte

Lene Espersen som "Årets blæksprutte"
Lene Espersen som "Årets blæksprutte"
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen var beæret over at få titlen som årets Blæksprutte.

Prisen som tirsdag blev overrakt ved en reception hos Gyldendal, havde form af et stort blæksprutte tøjdyr, som ministeren var glad for, "selvom den er rød".

Lene Espersen er en stor fan af humor og elsker politisk satire. Hun roste Jan Gintberg og Sebastian Dorset for deres underholdende indslag, hvor de forklarede, at ministeren blandt andet fik titlen på grund af tørklædesagen, hvor hun gik ind for at dommere ikke må bære tørklæde i de danske retssale.

- Da jeg startede i Folketinget blev jeg kaldt en sild, senere er jeg mest blevet kaldt en torsk, men nu har jeg så fået en ny havdyrs-titel - nemlig blæksprutte, og det er jeg vældig beæret over, fortalte Lene Espersen og tiljøede:

- Det kan så undre mig, at jeg ikke er blevet tegnet som slørhale - den lå jo sådan lige for, lød det fra den glade Årets Blæksprutte 2009.

Læs mere om: